Renter ved efterangivelse af moms mv.

Nu skal du betale renter til Skattestyrelsen ved efterangivelse af moms mv.

Indtil videre har du kunne efterangive moms og afgifter med opkrævning til følge, uden at skulle betale renter af beløbet. Hvis du fx skulle betale 1. mio. kr. som du efterangiver for 2. halvår 2021 (betalingsfrist 1.3.2022), og du foretager efterangivelsen den 1.3.2023, vil du have opnået 1 års rentefri kredit. Hvis efterangivelsen resulterede i en efterbetaling til Skattestyrelsen, blev der dog opkrævet renter, hvis efterbetalingen ikke skete til tiden.

Det ændres 1.7.2023. Nu skal der betales renter ved efterangivelse af moms og afgifter. Renten er i øjeblikket 8,4 % om året. Renten vil blive opkrævet uanset om du selv opdager fejlen og efterangiver, eller om efterangivelsen sker på Skattestyrelsens initiativ.

Det er kun efterangivelser som skal betales til Skattestyrelsen, som bliver renteberegnet. Renteberegning gælder ikke efterangivelser som resulterer i tilbagebetalinger til virksomheden.

Bemærk at reglerne om renteberegning gælder fra 1.7.2023. Dette uanset hvornår den oprindelige momsperiode er. Overvej på denne baggrund, at få foretaget evt. efterangivelser inden 1.7.2023.

Kontakt os hvis du vil vide mere.

Del på

Facebook
LinkedIn