Om arveskat og ejertidsnedslag i finanslovsaftalen 11 december 2019

december 15, 2019 6:02 pm

Lovgivning med tilbagevirkende kraft er en uskik og heldigvis sjældent set. Alligevel er det lige præcis, hvad regeringen lægger op til ved at ville fjerne ejertidsnedslaget for hovedaktionæraktier uden nogen overgangsordning.

Finanslovsaftalen er en tredobbelt mavepuster til mange ejere af landets mindre og mellemstore virksomheder. De kan se frem til højere arveskat, usikre værdiansættelser og bortfald af ejertidsnedslag.

Arveskat

Gave- og arveafgiftssatsen på 6 % for virksomhedsandele forhøjes til 15 % og bliver dermed af samme størrelse som satsen for andre typer af arv eller gave. Forhøjelsen sker med virkning fra den 1. januar 2020. Det vil sige for gaver, der gives på denne dato eller senere, og for udlodninger fra boer efter personer, der afgår ved døden på denne dato eller senere. For et bo på 10 mio. kr., hvoraf de 9 mio. kr. udgøres af aktier i en familievirksomhed, vil forhøjelsen betyde en yderligere afgift på næsten 800.000 kr. En del virksomhedsejere vil derfor nok overdrage aktier til deres børn i løbet af julemåneden.

Værdiansættelsen

Mange havde håbet, at forhøjelsen af arveskatten kunne blive modsvaret af mere enkle regler for værdiansættelse af virksomhedsandele, så skattemyndighederne ikke altid skal have vetoret i forhold til parternes egen værdiansættelse. Det sker imidlertid ikke. Andelene skal værdiansættes til disses antagelige markedsværdi. Der nedsættes ganske vist et ekspertudvalg, som skal se på værdiansættelsesreglerne, men det bliver med et opdrag om, at ændrede regler ikke må føre til et mindre provenu. Derfor er lempeligere regler nok næsten illusoriske.

Det hævdes ofte, at parterne jo bare kan anmode skattemyndighederne om bindende svar om værdiansættelsen, men for det første tager den slags lang tid – ofte over et halvt år – og for det andet fører det jævnligt til årelange klagesager ved landsskatteretten, fordi parterne ikke er enige i skattemyndighedernes værdiansættelse.

Ejertidsnedslag

Skattesatserne for aktiegevinster blev skærpet markant tilbage i 1993. For at reglerne ikke skulle få tilbagevirkende kraft, blev der indført et særligt regelsæt, hvorefter der gives et ejertidsnedslag på op til 25 % i avancen på hovedaktionæraktier, der var ejet dengang. Dette nedslag vil regeringen nu fjerne med virkning for aktier, der sælges eller på anden måde overdrages den 1. februar 2020 eller senere.

Bortfaldet medfører en merskat på 105.000 kr. (10,5 %) for hver 1 mio. kr. i aktieavance og vil primært ramme ældre hovedaktionærer samt børn og børnebørn af disse, når børnene m.fl. har overtaget sådanne aktier med skattemæssig succession.

I sidstnævnte tilfælde er det normalt, at aktierne er givet til børnene som en gave. I så fald er der ved gaveafgiftsberegningen givet et nedslag som kompensation for den overtagne (udskudte) skat på aktierne, som børnene i så fald har overtaget. Ved beregningen af dette nedslag er der taget højde for ejertidsnedslaget, som dermed har reduceret kompensationen.

Disse aktionærer kan med god ret nu føle sig underløbet. Ikke kun fordi de bliver beskattet af en værdistigning, der stammer fra tiden før de overtog aktierne, men også fordi der ikke i udkastet til lovforslag lægges op til, at de på nogen måde skal godskrives værdien af den for lavt beregnede kompensation. Der er ingen tvivl om, at dette vil blive genstand for diskussion under behandlingen af lovforslaget.