Nu skal ulovlige aktionærlån indberettes til bagmandspolitiet

december 7, 2019 8:11 pm

Erhvervsstyrelsen har med øjeblikkelig virkning pålagt alle landets revisorer at indberette de ulovlige lån, som de ser hos deres kunder, og det endda uden at måtte fortælle kunderne om indberetningen.

Selskaber må som hovedregel hverken direkte eller indirekte yde lån til sine ejere eller til ledelsen i selskabet – eller til nærtstående til ejere/ledelsesmedlemmer – ligesom de ikke på anden måde må stille midler til rådighed eller sikkerhed for disse.

Der gælder enkelte undtagelser, herunder for lån til moderselskaber samt for mellemværender opstået som led i almindelig samhandel. Også lån, som på forhånd er godkendt på en generalforsamling, er under visse betingelser lovlige. Se dog nærmere om sidstnævnte låntype i denne artikel.

På trods af de ganske strikse regler antages det, at der eksisterer ulovlige lån i omkring 10.000 selskaber. Ifølge en analyse fra FSR Danske Revisorer havde hele 3.258 selskaber således anmærkninger om ulovlige lån i erklæringen på deres regnskab for 2016, mens et sted mellem 2.840 og 6.934 selskaber uden revision eller udvidet gennemgang formentlig ville have fået en sådan anmærkning, hvis de havde valgt revision/udvidet gennemgang.

Ny indberetningspligt

Erhvervsstyrelsen offentliggjorde den 4. november 2019 en vejledning om blandt andet revisorers pligt til at foretage underretning af bagmandspolitiet, hvis officielle navn er Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), i tilfælde, hvor der kan være mistanke om hvidvask, hvilket begreb også omfatter ulovlige lån.

Af vejledningen fremgår, at revisorer skal foretage indberetning til Hvidvasksekretariatet hos SØIK i alle tilfælde, hvor de konstaterer ulovlige lån hos deres kunder. Indberetningspligten gælder, uanset om kunden har til- eller fravalgt revision/udvidet gennemgang og dermed også i rene assistancetilfælde. På grund af revisorers tavshedspligt må de ikke orientere deres kunder om sådanne indberetninger.

Indberetningspligten gælder for alle ulovlige lån uanset disses størrelse, og uanset om lånet efterfølgende er indfriet, ændret til løn eller fordringen er udloddet. Dermed omfattes også lån, der er optaget, før vejledningen blev udsendt. Ulovlige lån, der både er optaget og indfriet før den 4. november 2019, skal efter vores opfattelse ikke indberettes.

Beskatning af ulovlige lån

Ulovlige lån beskattes hos låntageren som enten løn eller udbytte. Se nærmere herom i denne artikel.

Skattereglerne opleves i denne sammenhæng ofte som urimelige, fordi en eventuel beskatning ikke ændrer ved, at lånet i selskabsretlig forstand stadig er et lån, som skal indfries, hvis fordringen ikke er udloddet eller ændret til løn. Efter en indfrielse kan pengene derfor kun hæves igen mod yderligere beskatning. Emnet har flere gange været drøftet i Folketingets Skatteudvalg, og det er vores håb, at der allerede i denne folketingssamling vil kunne samles flertal for en eller anden form for lempelse af reglerne.