Skattefrie godtgørelser er arbejdsgiverens ansvar

maj 29, 2019 4:13 pm

Kære arbejdsgivere. Det kan koste jer kassen, hvis I ikke kontrollerer jeres medarbejderes køresedler og rejsebilag i tilstrækkelig grad. Ved I for øvrigt, hvordan I dokumenterer, at I har udført en sådan kontrol?

Reglerne om udbetaling af skattefrie kørepenge og diæter forudsætter, at arbejdsgiveren fører kontrol med de oplysninger, som medarbejderne på kørselsbilag og rejseafregninger afgiver til brug for udbetalingen. Sker dette ikke, bliver godtgørelserne skattepligtige med ofte mindst tre års tilbagevirkende kraft.

Selvom det er medarbejderens skatteansættelse, der i sådanne tilfælde ændres, så ender regningen næsten altid på arbejdsgiverens bord. Enten fordi skattemyndighederne gør gældende, at firmaet hæfter for ikke-indeholdt kildeskat af godtgørelserne, eller fordi arbejdsgiveren frivilligt indgår aftale med myndighederne om at betale medarbejderens skat. Eller også fordi arbejdsgiveren i en civil retssag dømmes til at erstatte dennes tab.

Hæftelse

Medarbejderen hæfter naturligvis også for sin egen skat. Der er således tale om solidarisk hæftelse, når arbejdsgiveren hæfter for ikke indeholdt kildeskat mv., men skattemyndighederne er ikke forpligtet til først at søge skatten inddrevet hos den ansatte. De må gerne starte hos arbejdsgiveren, som i så fald får et regreskrav mod medarbejderen. Betaler arbejdsgiveren skatten uden at kræve beløbet godtgjort hos medarbejderen, udløser dette en ny skatteregning til den ansatte, idet denne normalt vil være skattepligtig af det skattebeløb, som arbejdsgiveren har betalt. Du kan læse mere om arbejdsgiverens hæftelse i denne artikel fra Depechen 2019, nr. 1.

Frivillig betaling

Hvis arbejdsgiveren frivilligt erkender ikke at have udøvet den nødvendige kontrol, kan sagen på visse betingelser afgøres ved, at arbejdsgiveren indbetaler et beløb svarende til 56 % af de omhandlende rejse- og befordringsgodtgørelser. I så fald reguleres medarbejdernes skatteansættelser ikke. Arbejdsgiveren har ikke skattefradrag for det betalte beløb.

Erstatning til medarbejderen

Vestre Landsret har for nylig stadfæstet en byretsdom, hvor et byggeselskab blev dømt til at erstatte den merskat, som en tidligere medarbejder var blevet pålagt, da skattemyndighederne efter et kontrolbesøg i firmaet pludselig krævede skat af dennes ellers skattefrie kørepenge, fordi arbejdsgiveren ikke havde kontrolleret hans køresedler.

Manden havde været ansat som byggeleder og havde i løbet af 2014 og 2015 fået udbetalt i alt 179.753 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse. Beskatningen af disse havde givet ham en skatteregning på 82.376 kr. Byggeselskabet nægtede at betale skatten med henvisning til, at denne ikke kun skyldtes manglende kontrol fra firmaets side, men også fejl i medarbejderens kørselsregnskab. Både by- og landsretten dømte dog byggeselskabet til at betale det fulde beløb samt sagsomkostninger med i alt 32.280 kr. Hertil kom selskabets egne advokatomkostninger. Samlet kostede sagen derfor nok selskabet 150 – 200.000 kr.