Arbejdsgivere hæfter for medarbejdernes skat

januar 12, 2019 5:41 pm

En virksomhed hæfter ti år tilbage i tid for den skat, som en medarbejder kan pålignes, hvis firmaet har udvist forsømmelighed og udbetalt skattefrie godtgørelser, uden at betingelserne herfor har været opfyldt.

Hvis en arbejdsgiver lader en medarbejder køre privat i en af firmaets biler, skal arbejdsgiveren medregne værdien af firmabilen på den ansattes lønseddel og indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af beløbet.

Gør arbejdsgiveren ikke dette, hæfter han for den skat, medarbejderen skal betale af rådigheden over firmabilen, medmindre det godtgøres, at den manglende indeholdelse ikke skyldes forsømmelse. En bevisbyrde, som er tung at løfte.

Tilsvarende gælder, hvis arbejdsgiveren udbetaler skattefrie kørepenge eller rejsegodtgørelser, uden at betingelserne herfor er opfyldt. I så fald bortfalder skattefriheden nemlig med tilbagevirkende kraft, således at de udbetalte beløb i stedet anses for et skattepligtigt løntillæg. Igen med den konsekvens, at arbejdsgiveren kommer til at hæfte for medarbejderens skat, fordi der ikke er indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af beløbene.

Medarbejderen hæfter naturligvis også for sin egen skat. Der er således tale om en solidarisk hæftelse, når arbejdsgiveren også hæfter, men Skatteforvaltningen er ikke forpligtet til først at søge skatten inddrevet hos den ansatte. De må gerne starte hos arbejdsgiveren. I så fald erhverver denne naturligvis et regreskrav mod medarbejderen.

Betaler arbejdsgiveren skatten uden at kræve beløbet godtgjort hos medarbejderen, udløser dette en ny skatteregning til den ansatte, idet denne normalt vil være skattepligtig af det skattebeløb, som arbejdsgiveren i så fald har betalt for ham.

Arbejdsgiverens hæftelse er ganske langvarig, idet der gælder en 10-årig forældelsesfrist. Der kan derfor nemt blive tale om ganske betydelige beløb. Det viser en nylig afgørelse fra Landsskatteretten.
En uventet skatteregning på 773.000 kr.

Sagen angik en virksomhed, som i marts 2015 fik besøg fra Skatteforvaltningen, der ønskede at kontrollere firmaets ikke ubetydelige udbetalinger af skattefrie godtgørelser. I denne forbindelse blev myndighederne opmærksomme på en ansat, som i en længere årrække ikke bare havde fået stillet en firmabil til rådighed uden beskatning, men også fået udbetalt skattefrie rejsegodtgørelser, uden at betingelserne herfor var opfyldt.

For årene 2006 til 2014 opgjorde Skatteforvaltningen, at medarbejderens indkomst skulle forhøjes med i alt 1.755.526 kr. Beløbet bestod af værdi af fri bil i ni år med i alt 379.560 kr. og udbetalt rejsegodtgørelse i samme periode med i alt 1.375.966 kr. Skatten af den samlede indkomstforhøjelse blev beregnet til 773.000 kr., hvilket beløb Skatteforvaltningen krævede, at firmaet skulle betale.

Arbejdsgiveren erkendte sit hæftelsesansvar, men mente, at dette kun burde omfatte skatten for årene 2012 til 2014, svarende til et beløb på 259.321 kr., idet Skatteforvaltningen på grund af en fristoverskridelse havde måtte opgive at ændre medarbejderens skatteansættelse for tidligere år. Dette synspunkt fik arbejdsgiveren imidlertid ikke medhold i ved Landsskatteretten, hvor et flertal af retsmedlemmerne stemte for at stadfæste Skatteforvaltningens afgørelse. Det er p.t. uvist, om afgørelsen indbringes for domstolene.